LÆRINGSCAFÉEN foregår i Værebro parks beboerhus – hver mandag fra kl.16-18

I Red Barnet Ungdoms læringscafé i Værebro arbejder vi med aktiv og alternativ læring for at give børnene hjælp i fag som dansk og matematik gennem leg og kreativitet. Hos os skal læring være sjovt! Vi opfordrer børnene til at udfolde deres kreativitet gennem lege som tegn og gæt, hvor de samtidig får mulighed for at styrke deres læse- og sprogkompetencer. Bevægelse spiller en stor rolle i læringscaféen, fordi vi ved, at det er lettere at lære, når man også bruger kroppen. Vi leger fx ‘Bogstavsboogie’ for at lære om ordklasser, og vi øver gangetabeller og division under frisbeegolf.

Det er vigtigt for os, at børnene ser læringscaféen som et frirum, hvor de kan lære gennem leg sammen med andre børn, uden at føle det minder om skolen. Vores engagerede frivilligteam brænder for at hjælpe børnene med at udvikle deres evner og sikre, at de får sjove og succesfulde oplevelser, der er tilpasset deres individuelle niveau, så alle har mulighed for at vokse og trives.

Kontakt Kristine for tilmelding – 23694620