I Fællesskabet Værebro har vi fritidsjob til unge mellem 13-17 år. Arbejdsopgaverne spænder vidt – fra rengøring, ophæng i opgange, læsemakker, ungeskribent mm..

For os er det vigtigt, at vi forbereder jer unge til et liv på arbejdsmarkedet – derfor er det præcis de samme ting man skal igennem hos os som på enhver anden arbejdsplads. Vi hjælper jer dog godt på vej, så I er klædt på til at få et fritidsjob et andet sted. Hos os får I prøvet at skrive en ansøgning eller et CV, I skal til jobsamtale, og hvis I får jobbet skal vi have en samtale, hvor jeres forældre også skal deltage. Dermed er rammerne sat og I kan få en god oplevelse og de rigtige ting med i rygsækken fra jeres første fritidsjob her hos os.  Efter endt ansættelse gør vi også hvad vi kan for at hjælpe jer videre i et nyt job.

Kunne du tænke dig dit første fritidsjob her hos os? Så kontakt Marwan på 24 25 50 91 eller mabt@dabsocial.dk